mandag den 25. oktober 2010

Winter World


Fra på lørdag danner Potsdamer Platz i Berlin rammen om en fantastisk vinter- og julestemning, der ligefrem leder tankerne hen på de vinterlige alper sydpå. Den store kælkebakke, Europas største mobile kælkebakke med udsigt til Brandenburger Tor, skøjtebane på 520 kvadratmeter, til hvilken der på stedet kan lejes skøjter mod et mindre beløb, gadegøgl og karruseller og fra den 22. november til 26. december åbner det store julemarked på pladsen. Her vil kunne købes snart sagt alt fra håndværk, hatte, keramik, træskærerarbejder, kurveflettearbejder, lys, filtede ting, bagerier med kager, smediearbejder og blomster. Og som om det ikke er nok, må man naturligvis nyde en kop dampende Glyhwein.
Winter World åbner som sagt, den kommende lørdag klokken 14. Til stede vil være kendisser fra sportens verden, politikere og folk med orden i økonomien. Åbningsdagen slutter med festfyrværkeri klokken 21.

Daglig åbningstid er fra klokken 10 til klokken 22.
Der er helt lukket den 14. og 21. november.